Intranet

Workshoppen ”Dyr som terapi”, afholdt ved DJF 13. maj 2009

Referat i punktform fra eftermiddagens faglige diskussioner.

Spørgsmål 1

Hvilke diagnoser kan behandles af hvilke dyr?

-         Diagnosen er underordnet – patientens holdning er afgørende

-         Sociale dyr er bedst, fordi de søger social kontakt

-         Heste er gode, fordi de også kan rides

-         Dyrearten er ikke afgørende

-         Kendskab til det individuelle dyr er vigtigt i forhold til behandlingen

-         Dyrets temperament er vigtigt

-         Rolige dyr (f.eks. lama) kan være bedst til svage personer

-         Pasning af dyret er vigtigt – afspejles i dyrets adfærd

-         Der efterlyses kvalitetssikring (anerkendte uddannelser)

Spørgsmål 2

Hvilke variable/faktorer skal man måle på for at vurdere terapiens effekt på mennesket. Kort- og langsigtede effekter?

-         Der skal laves en klar hypotese: Hvad er det, man forventer, der vil ændres?

-         Sammenligne med kendt behandling som kontrol

-         Egenkontrol

Kortsigtede mål (i terapi-situationen)

-         Kropssprog, holdning, bevægelsesmønster

-         Fysik: balance

-         Hjerneaktivitet

-         Social adfærd: empati

Langsigtede mål (efter terapien)

-         Hjernemål

-         Medicinforbrug

-         Fysik

-         Fysiologiske mål

-         Koncentration

-         Indlæring

-         Social adfærd

-         Mindre diagnoserelateret adfærd

-         GAF

Spørgsmål 3

Er u-styret samvær med dyr ligeså effektivt, som samvær styret af en terapeut?

-         Flere niveauer for samvær: AAT, AAA, samvær generelt

-         Kan være vigtigt, at dyret kan sige fra, hvilket medfører at visse dyrearter er mere velegnede end andre mht. størrelse og adfærd

-         Børn skal lære at forstå dyrene (kræver assistance)

-         Frihed under ansvar er et nøgleord for sessionerne

-         Rammen er styret, processen støttet

-         Fysisk kontakt er ofte, men ikke altid, en vigtig del (afhænger også af dyreart)

-         Fælles sprog mellem forskellige behandlere savnes

Spørgsmål 4

Hvilke velfærdsspørgsmål bør man kigge nærmere på hos terapidyr?

-         Vigtigt at vide hvilken smerte vi påvirker dyret med (fysisk, psykisk)

-         Behandlere efterlyser uddannelse hvor viden om dyret indgår (fodring, pasning, indlæring, behov for pauser, stressniveau m.m.)

-         Vigtigt at tænke på dyret som partner og ikke som værktøj

-         Svært at sætte maks. antal arbejdstimer på

-         Behandleren skal kende det enkelte dyr (kunne se hvornår dyret har ”fået nok”)

-         Overvej om dyret også skal anvendes til andet. Har en hest f.eks. brug for anden fysisk aktivitet (smidighed, andre oplevelser)

-         Sammenhæng mellem dyrets temperament og hvordan det fungerer som terapidyr

-         Har dyr brug for en fast partner?

Spørgsmål 5

Er det muligt at lave en standardiseret terapisituation (ens forløb, samme dyr, samme terapeut)

-         Det er muligt at lave en overordnet struktur for terapi-forløbet (en rød tråd)

-         Forskergruppen kan opstille kriterier, f.eks. en række øvelser som skal gennemgås i løbet af terapi-sessionen. Det kan være nødvendigt at afbryde, særligt hvis der arbejdes med syge mennesker

-         Anvend evt. ”raske” forsøgspersoner; standardiserede forløb er lettere med raske personer

-         Forsøgsspørgsmålet skal defineres nøje

-         ”Støj” skal minimeres

-         Vigtigt at dyret er så ”ens” som muligt

-         Der skal anvendes trænede dyr

-         Dyret/dyrene kan ændre sig under et terapi-forløb

-         Svært at standardisere, da det er både dyret og terapeuten, der skal standardiseres